Massivt snedkerkøkken

Snedkerkøkken i arkitekttegnet villa i Gl. Holte

I Gl. Holte ligger denne skønne arkitekttegnede villa gemt i det kuperede terræn. Den oprindelige ejer, som også var arkitekten, havde gjort meget ud af at tænke over lysindfald og placering af rum og vinduer i forhold til landskabet. Og det må han siges at have lykkedes med. For der er det skønneste kig ud over træer og grønne områder.

De nuværende ejere – Laura og Nikolaj – valgte for nyligt at bytte om på køkken og stue, så køkkenet, hvor familien bruger rigtigt meget tid, kunne være placeret i det mere lyse rum med udsigt og bedre arbejdsplads.

køkkenø snedkerkøkken

Køkken-Ø’en blev indrettet som en god arbejdsstation i midten af rummet med gennemgående åretegninger fra gavle og henover bordpladen og med skuffer med indsatser tilpasset vores kunders ønsker.

I detalje i huset var alle de gamle messinggreb på dørene. For at skabe en rød tråd ønskede kunden at tænke messing ind i køkkenet – og ønskede at alle skillevæggene mellem skufferne var beklædt med messing. En rigtig fin detalje, synes vi i den grad!

På langsiden er vask og kogezone placeret. Vasken er en håndlavet bruneret messingvask fra gørtleren ONO med en drypbakke på højre side – for at skåne den massive egetræsbordplade. Den brunerede messing arbejder hurtigt i forhold vandstænk fra armaturet – og giver et vildt og flot spil. Her var en Quooker i bruneret messing naturligvis det oplagte valg. Denne var udstyret med både varmtvandsbeholder til det kogende vand og en Cube til iskoldt vand og vand med brus.

Længere nede af den 4meter lange køkkenlangside er kogezonen. Induktion er meget vel den mest benyttede kogeplade i nye køkkener. Og det med rette grundet effektiviteten i de gode induktionsemner. Men vores kunde Nikolaj havde drømmen om et rigtigt gasblus og heri håndværket i at kunne styre blussene helt analogt. Så et gasblus fra Gaggenau med drejehåndtag integreret i den fingertappede skuffe nedenunder blev lagt i køkkenet. Og jo – det ser bare godt ud!

Køkkenskabene blev lavet i fineret egetræ til ovn, opbevaring og køleskab. Vores kunde ønskede en helt bestemt blå farve på lågerne, som vi i samarbejde med vores dygtige møbellakerer fik malet, så åretegningerne på den finerede egetræslåge stadig stod tydeligt frem.  

Vil du høre mere?

Har du en forespørgsel til Scharling Woodwork og vil gerne høre mere? Så kontakt uforpligtende her:

KONTAKT

Scharling Woodwork
Tlf: 2616 1019
E-mail: info @scharlingwood.dk

 

Cookie- og privatlivspolitik

Showroom og værksted

Scharling Woodwork ApS
CVR: 33862601
Gunderødvej 10 B
2980 Kokkedal