SCHARLING WOODWORK

SCHARLING WOODWORK

Passion for håndens værk og det unikke materialle

Vi kunne godt skrive loyalitet, troværdighed, kundeorienterede, hårdtarbejdende osv. osv. osv. Men i virkeligheden elsker vi bare at skabe de fedeste snedkerkøkkener og garderobeløsninger.

Vi går op i de små detaljer i de løsninger, vi sammen med vores kunder arbejder med. Vi har høje ambitioner for de løsninger og møbler, vi laver.

På værkstedet sætter vi en ære i det traditionelle håndværk – eller endnu finere – vi respekterer håndens værk. Vi synes, at det er en dyd at kunne få åretegninger til at være gennemgående i et helt køkken, at arbejde med tappede samlinger i f.eks. skuffer og oliere en bordplade og se træet forvandle sig fra strøg til strøg med olien.

Scharling Woodwork er startet af Jonas Scharling og Mads Herschend. Jonas styrer værkstedet og vores snedkere – det er ham, der skaber håndværket, der resulterer i vores snedkerløsninger.

På værkstedet har vi skabt et arbejde, der er sjovt at stå op til hver dag – Scharling Woodwork. Sammen med vores snedkere har vi en klar holdning til kvalitet, rådgivning og det visuelle udtryk. Det bunder i passionen for det rigtigt håndværk.
Vi skaber indretningsløsninger til hele jeres bolig – snedkerkøkkener, badeværelsesmøbler, entreskabe og garderobeskabe m.m. Den gennemgående stil og røde tråd giver harmoni i hjemmet. Vi har kompetencerne til at muliggøre dette i hvert eneste hjørne af dit hjem.

Vi kan med vores eget snedkeri gøre dine boligdrømme til virkelighed. Vi tapper selv vores skuffer, og skaber hver enkelt skuffeindsats i hånden. Vi kan realisere dine bestemte drømme for jeres nye køkken, badeværelse osv. Altså – har du en ide, så kan vi hjælpe med den kreative del og det rette håndværk.

anret dumblings Mielcke mad
Snedkerkøkken designet og produceret i Danmark

Scharling Woodwork er en lille snedkervirksomhed, der gør en ære i sit håndværk. Og med mange års god erfaring i fremstilling af unikke boligløsninger tør vi stå inde for, at vi kan levere et kvalitetsprodukt til jeres hjem.
Vores filosofi er lige til. Det eneste, der er godt nok til os, er en kvalitet baseret på flot håndværk, rene linjer og en gennemtænkt proces.

Vi designes og fremstilles primært snedkerkøkkener. Hos Scharling Woodwork er vi ikke låst fast på en bestemt retning. Vi tilbyder skræddersyede løsninger indenfor boligindretning som garderobeskabe, badeværelsesmøbler, walk-in-closets og m.m.

Vi har ingen varer på lager, da vores løsninger er skræddersyede til vores kunder. Vi producerer ikke køkkener på standardmål. Vi laver derimod snedkerkøkkener, garderober osv., hvor der tages hensyn til kundens ønsker i behov og deres boligs muligheder. Vi designer køkkener og møbler sammen med jer og laver det herefter på vores eget værksted, hvor vi glæder os til at arbejde med processen og levere det færdige resultat i sit nye hjem.

Jonas Scharling

Jonas

“Jeg har arbejdet med træ siden jeg var helt lille. Jeg tilbragte mange timer i mine forældres skur, hvor jeg fik min egen høvlebænk. Jeg har altid nydt at lave kreative projekter, og at jeg har bygget forskellige møbler og løsninger siden 6-7års alderen har været springbrættet til min passion for ægte håndværkskunst og design. De tekniske udfordringer med samlinger og sammensætning af helhedsindtrykket – og ikke mindst funktionaliteten i det færdige produkt – er det, der gør, at jeg glædeligt sliber stemmejernet til endnu en dag i værkstedet.”

Scharling Woodworks historie

Det hele startede under navnet Scharling Woodwork i efteråret 2014 med speciale i interiør og boligløsninger i træ som vores primære materiale.
Efter at have arbejdet med og undersøgt forskellige materialer har vi fundet frem til det udtryk, som vi arbejdet med i dag, og som har den kvalitet, vi synes et ægte snedkerkøkken skal have.

Scharling Woodwork snedkerkøkken er lavet af møbeltørt træ med de rigtige certifikater, så vi sikrer en sund skovdrift. Vi har udvalgt vores samarbejdspartnere med omhu for at sikre den kæde, der i sidste ende bliver til det færdige snedkerkøkken hos vores kunder.
Hvis vi skal levere ægte snedkerkøkkener, så har vi brug for ordentlige rammer. Derfor har vi tilpasset vores lille køkkenfabrik på en dejlig gård i Kokkedal – Nordsjælland med marker og skove lige i skellet til vores parkeringsplads. Her sørger vi for hver dag, at der dufter af savsmuld, og at de rigtige detaljer skaber det ægte snedkerkøkken.


I dag har vi et team af 3-4 møbelsnedkere, som sikrer den helt rette finish på de køkkener og møbelløsninger, vi sender ud af værkstedet.

Rådgivning til jeres næste snedkerkøkken eller badeværelsesmøbel

Stilbevidste kunder og folk med sans for kvalitet er dem, som vi henvender os til. Men vi tager dig også gerne i hånden, hvis du f.eks. på forhånd ikke ved, hvordan jeres køkken eller badeværelsesmøbel skal se ud. Tilfredsheden hos vores kunder er en stor del af grunden til, at vi gør det, vi gør. Men det er lige så meget fordi vi bare elsker at designe og bygge flotte løsninger til forskellige boliger. Det giver os et kick. Derfor arbejder vi tæt sammen med jer, for at det færdige produkt er det rette møbel i jeres hjem.

Vi kan sidde på vores kontor, hvor vi designer alle vores snedkerløsninger, og kigge direkte ind i værkstedet. Designet og håndværket ligger tæt op ad hinanden. Vi bygger det hele fra bunden.

FIND OS

Værksted

Vi har værksted på følgende adresse:

Falkevej 14B, 3400 Hillerød

Vi holder åbent efter aftale. Så kontakt os endeligt, så vi kan aftale et møde herude. Det er naturligvis helt uforpligtende.

Hvorfor gør vi det? 

For at være helt ærlige.... Vi synes det er fedt at skabe de her lækre løsninger!

Vil du høre mere?

Har du en forespørgsel til Scharling Woodwork og vil gerne høre mere? Så kontakt uforpligtende her:
Gaggenau produkter
Quooker produkter
Trepol produkter
liebherr vinkøleskab

KONTAKT

Scharling Woodwork
Tlf: 60191810
E-mail: info@scharlingwood.dk

 

Cookie- og privatlivspolitik

Handelsbetingelser

Værksted

Scharling Woodwork ApS
CVR: 33862601
Falkevej 14B,
3400 Hillerød