Snedkerkøkkener, plankeborde og skræddersyede boligløsninger af høj kvalitet

- det er, hvad vi laver hos Scharling Clean & Raw. Ud fra vores design, som vi udarbejder i tæt samarbejde med dig, skaber vi det møbel, som du ønsker.

Går du efter det lækre køkken – det vi kalder for et snedkerkøkken – så kig nærmere her, hvor du kan se og læse mere om netop køkkener. Du kan også vælge at kontakte Mads, så vi kan tage en snak om, hvilke drømme og ønsker i har for jeres kommende boligprojekt. Når vi har snakket om mulighederne, kan vi levere flotte 3D tegninger, så du kan se dit færdige projekt, inden vi har startet rundsaven inde på værkstedet.

Hos Scharling tegner vi selv vores møbeldesign og laver det hele i hånden. Vores stil er simpel og ren i udtrykket – men har beholdt de naturlige og rå linjer træet. Køkkener og borde er det, vi selv er meget glade for at lave. Er det et walk-in-closet du går og drømmer om, så laver vi naturligvis dette med lige så stor glæde og passion.
Vi bestræber os på at respektere træets naturlige former, og lade det udfolde sig, og vi er fascinerede af det gamle håndværk. Vi fortæller ikke, hvordan man skal indrette sin bolig, men vi kommer med vores ideer og skaber det unikke produkt, som netop du ønsker.

Håndværk og kvalitet

Vi kan stå inde for god kvalitet grundet 7 års erfaring i faget med skræddersyede løsninger. Vi leverer ikke noget, vi ikke selv ville leve med i vores egne hjem – og vi er kræsne.

Hvis i har et kommende boligprojekt, så lad os give dig et fif – kig forbi vores side FAQ, hvor du kan få svar på en masse spørgsmål vedrørende vores arbejde og andre ofte stillede spørgsmål. Hvis du har andre spørgsmål end de, der er besvaret derinde, så er du mere end velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan finde vores kontaktoplysninger lige her.

Seneste blogopslag

Snedkerkøkken klar til juleanden

Køkkenet anser vi som basen i hjemmet. Det er det sted i huset, hvor hele familien samles flere gange dagligt. På en af årets vigtigste dage – nemlig juleaften – er køkkenet måske endda endnu vigtigere end i hverdagen. Det er her mødre (i de fleste tilfælde ;D ) kokkerer og sørger for, at resten af familien kan sætte sig til bords og nyde den fantastiske julemad og forberede sig til aftenens åbning af alle gaverne.

Op til julen i det netop forgangne år leverede vi et snedkerkøkken i en lejlighed i Valby.
D. 23. december kørte Jonas og Mads hjem fra Valby efter at have monteret køkkenet og sørget for, at skuffer kørte, som de skulle osv. Elektrikeren og VVS’eren var fantastiske og var også forbi lejligheden d. 23. og fik installeret armaturet samt åbnet for strømmen til ovn, køleskab og opvasker. Så køkkenet nåede at blive køreklart til juleaften og hvad der dertil følger.

Snedkerkøkkenet passede super godt ind i den gamle københavner-lejlighed. Det var bygget op i kabinetter af sort MDF, som gav det et råt og stilet udtryk, når man åbner skabe og skuffer. Bordpladen i hvid kompaktlaminat med sort kerne spillede godt sammen med de sorte køkkenkabinetter og legeledes sokkelen.
Alle fronter var lagt på i massiv egetræ og var grebsløse med gennemgående åretegninger, som giver en dejlig helhed i køkkenet. Bag fronterne var brede massive egetræsskuffer med fingertapsamlinger sat ind. De massive egetræsskuffer åbnes let med et lille skub, da de var grebsløse. Touch-to-open funktionen gør det nemt at åbne både skuffer og skabe i køkkenet. Når både skuffer og skabe skal lukkes igen, så skubber man dem blot i, og de glider let i med soft close lukning.

Alt i alt blev det et dejligt køkken med indbygget ovn, integreret opvaskemaskine, planfræsning til kogeplade og vask og detaljer som fingertapsamlinger i de brede massive egetræsskuffer.

Vigtigst af alt – køkkenet var klar til juleanden!

Se billeder af køkkenet nedenfor:

Snedkerkøkkenet var udstyret med diverse detaljer:

Vi synes de brede massive egetræsskuffer passer fantastisk ind i køkkenet. Fingertapsamlingerne er både en stærk og smuk samling:

Read more →

Jacques Baroque har skrevet om Mads og om Scharling Clean & Raw

Den stilfulde og nyopstartede blog Jacques Baroques har taget en snak med Mads om passion, lidt om cykler, snedkerkøkkener og om hvem og hvad Scharling Clean & Raw er. Bloggen har fokus på spændende virksomheder og folkene bag.

Det er der kommet denne fortælling ud af. Du kan se blogindlægget og historien samt lidt billeder ved at klikke på: blogindlæg hos Jacques Baroque. Mere om Mads’s arbejde ved siden snedkeriet kan du se her.

Du kan også se vores video lige her.

Mads fra Scharling Clean & Raw

Read more →

Northmodern – vi vil også lege med

I den kommende weekend og i starten af næste uge blive Northmodern afholdt i Bellacenteret. Det er den nye store skandinaviske møbel, design og livingmesse.
Vi er derfor stolte over at kunne fortælle, at Scharling Clean & Raw kommer til at være en del af dette i messens talentområde, hvor vi vil være at finde med bl.a. to Scharling Plank – et i lys eg og et i røget eg.

Vi vil naturligvis dele billeder derfra, når vi får sat vores stand op og er igang derude.

Read more →