Snedkerkøkken klar til juleanden

Køkkenet anser vi som basen i hjemmet. Det er det sted i huset, hvor hele familien samles flere gange dagligt. På en af årets vigtigste dage – nemlig juleaften – er køkkenet måske endda endnu vigtigere end i hverdagen. Det er her mødre (i de fleste tilfælde ;D ) kokkerer og sørger for, at resten af familien kan sætte sig til bords og nyde den fantastiske julemad og forberede sig til aftenens åbning af alle gaverne.

Op til julen i det netop forgangne år leverede vi et snedkerkøkken i en lejlighed i Valby.
D. 23. december kørte Jonas og Mads hjem fra Valby efter at have monteret køkkenet og sørget for, at skuffer kørte, som de skulle osv. Elektrikeren og VVS’eren var fantastiske og var også forbi lejligheden d. 23. og fik installeret armaturet samt åbnet for strømmen til ovn, køleskab og opvasker. Så køkkenet nåede at blive køreklart til juleaften og hvad der dertil følger.

Snedkerkøkkenet passede super godt ind i den gamle københavner-lejlighed. Det var bygget op i kabinetter af sort MDF, som gav det et råt og stilet udtryk, når man åbner skabe og skuffer. Bordpladen i hvid kompaktlaminat med sort kerne spillede godt sammen med de sorte køkkenkabinetter og legeledes sokkelen.
Alle fronter var lagt på i massiv egetræ og var grebsløse med gennemgående åretegninger, som giver en dejlig helhed i køkkenet. Bag fronterne var brede massive egetræsskuffer med fingertapsamlinger sat ind. De massive egetræsskuffer åbnes let med et lille skub, da de var grebsløse. Touch-to-open funktionen gør det nemt at åbne både skuffer og skabe i køkkenet. Når både skuffer og skabe skal lukkes igen, så skubber man dem blot i, og de glider let i med soft close lukning.

Alt i alt blev det et dejligt køkken med indbygget ovn, integreret opvaskemaskine, planfræsning til kogeplade og vask og detaljer som fingertapsamlinger i de brede massive egetræsskuffer.

Vigtigst af alt – køkkenet var klar til juleanden!

Se billeder af køkkenet nedenfor:

Snedkerkøkkenet var udstyret med diverse detaljer:

Vi synes de brede massive egetræsskuffer passer fantastisk ind i køkkenet. Fingertapsamlingerne er både en stærk og smuk samling: